Vores vision og værdier

Vores vision

Vores vision er at være et engageret og udadrettet fællesskab, hvor flere møder mere af Gud.

Værdier

For at understøtte vores vision har vi vedtaget nedenstående værdier for det arbejde, der udgår fra vores menighed:

Glæde: Det skal være inspirerende at være en del af vores menighed
“Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!” (Fil. 4:)
“Vær altid glade” (1. Thess. 5:16)
 Vi vil møde frem med glæde og forventning
– Den enkelte har selv ansvar for at bringe glæde ind i fællesskabet
– Det skal være sjovt at komme i kirken

Åndelighed: Vi vil møde Gud på hans betingelser
“Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.” (Rom. 12:2)
“Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed.” (1. Joh. 3:18)
– Vi vil skabe rum for en åndelighed med plads til fordybelse og åbenhed
– Vores gudstjeneste skal være varieret og tidssvarende
– Menigheden skal være et åbent sted, hvor vi får styrke til at være Guds rige i verden

Kvalitet: Vi vil give Gud det bedste, vi har og er
“Det bedste af den første afgrøde af din jord skal du bringe til Herren din Guds hus.” (2. Mos. 23:19a)
“I må ikke ofre dyr med fejl, det opnår I ikke hans velbehag ved.” (3. Mos. 22:20)
– Vores arbejde skal være af høj kvalitet
– Vi vil ikke stille os tilfreds med det næstbedste, når det bedste er en mulighed
– Kvaliteten skal være sådan, at vi altid vil invitere andre med

Kærlighed og omsorg: Vi vil vælge kærligheden som livsstil
“For dette er det budskab,  I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden.” (1. Joh. 3:11)
“Først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed, for kærlighed skjuler mange synder.” (1. Pet. 4:8)
– Vi vil praktisere kærligheden i omsorg for hinanden – også når det er svært og besværligt
– Vi vil praktisere kærligheden i omsorg for hinanden som forudsætning for at møde andre mennesker

Ansvarlighed: Jeg vil tage ansvar for min egen rolle i fællesskabet
“Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener, du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!” (Matt. 25:21)
“Den, der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene.” (Åb. 2:26)
– Hvad den enkelte af os gør både i og udenfor kirken har betydning for fællesskabet
– Vi vil tilbyde os selv med vores tid og evner
– Det er ikke altid “nogen andre”.