Metodistkirken er frikirke overalt. Det er de fleste kirker i verden. I Bibelen beskrives kirken som et lokalt fællesskab af troende mennesker. Det er de kristne, der tager sig af alle kirkens sager. Europas historie viser imidlertid, at kirken i flere lande blev en statsinstitution, fordi staten havde brug for kirken. Danmark er et af de få lande, hvor staten stadig driver et kirkevæsen. Metodistkirken er frikirke, fordi det er afgørende, at alle kirkens anliggender varetages af de mennesker, som kommer i kirken. Det frivillige og nære engagement er et væsentligt element i kirkens inderste væsen. Selvom hver enkelt metodistmenighed er knyttet sammen med andre metodistmenigheder og totalt indgår i fællesskabet med verdens 80 millioner metodister, så udgør hver eneste menighed en selvstyrende enhed, hvor det enkelte medlem er direkte involveret.
Ikke privat
Men selvom Metodistkirken består af mennesker, som personligt har meldt sig ind i kirken, så er kirken ikke privat. Det er ingen lukket forening for særligt indbudte. Kirken består af private mennesker, men kirken er Guds og tilhører hele byen. Kirken er ikke medlemmernes private kirke.
Folkets kirke
Kirken er til for mennesker, og Metodistkirkens gudstjenester er offentlige og åbne for alle. I den grad det lykkes at gøre kirken vedkommende for mennesker omkring, er Metodistkirken en folkekirke. Metodisterne har den opfattelse, at selvom kirken består af private mennesker, så tilhører kirken Gud. Og når Gud ikke sætter grænser, der lukker nogen ude, så er Guds Metodistkirke til for alle mennesker.
Til tjeneste
Kirken er et fællesskab af troende mennesker, der ser det som sin opgave at være til tjeneste for andre. På den måde er det ikke blot acceptabelt, at mennesker, der ikke er medlemmer af kirken, benytter sig af kirkens tilbud. Det er hele hensigten, at gøre kirkens aktiviteter og budskab kendt og værdsat langt ud over de grænser, som medlemsskaren udgør.
Alle er velkomne i Frederikshavn Metodistkirke.
Jørgen Thaarup