Det første lys i adventskransen

Det er ganske vist! På søndag fejrer vi første søndag i advent.
Julen nærmer sig og vi skal fejre Jesu komme.
Men på søndag vil Keld Munk ud fra teksten tale om Jesu andet komme.
Og Jørgen Friis vil med sin glade musik løfte stemningen.
Velkommen på Sønderjyllands Allé 1 søndag kl. 10.30!

Advent 1

Flotte juletræer på Sønderjyllands Allé 1


Frederikshavn Metodistkirke sælger rigtig flotte juletræer (nordmannsgran) på Sønderjyllands Allé 1.
I øjeblikket står halvdelen af de 210 nordmannsgrantræer i jernfødder, så man ved selvsyn kan se,
hvordan det tager sig ud og om man kan nå omkring det …
Prisen er som i de tidligere år 250 kr, men så får man det pakket i et net (se billedet) uden beregning.
Træet er spidset, så det er lige til at sætte i juletræsfoden derhjemme …
Vi har åbent lørdage kl. 10-16 og søndage 12-16.

DSC01751 DSC01752

Forskellige gaver

I morgen ved cafégudstjenesten vil vi afslutte serien om de forskellige gaver, vi har modtaget for at bruge i kirkens liv og mission.
Hvad er en profet? Og hvad kendetegner denne tjeneste?
Der bliver god mulighed for at være med i samtalerne omkring bordene.
Velkommen på Sønderjyllands Allé 1 søndag kl. 10.30!

Billedresultat for evner og gaver

Use it or loose it

Vi har fået vore evner og gaver for at bruge dem. ”Graver vi dem ned” – vil vi miste dem.
Det gælder f.x. med vore muskler eller musiske talenter. De skal anvendes for at virke.
Fortællingen om de betroede talenter er udgangspunktet i søndagens gudstjeneste.
Velkommen til gudstjeneste søndag kl. 10.30 i Frederikshavn Metodistkirke på Sønderjyllands Allé 1.

rlv.zcache.com/use_it_or_lose_it_tshirt-p235589365535181559t5hl_400.j pg

Musikgudstjeneste

Musikken fylder i Fællesgudstjenesten på søndag i Baptistkirken.
Lene og Erik Christensen har forberedt en glad sang- & musikgudstjeneste.
Lene introducerer sangene og Erik leverer musikken fra klaveret.
Velkommen på søndag d. 11. nov. kl. 10.30 i Asylgade 4.

baptistkirkenpaatoppen.dk/____impro/1/onewebmedia/Frh..jpg?etag=W%2F% 2269914e-59957dac%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize =1025%2B681&extract=0%2B0%2B983%2B681&quality=85

Klar til Julestue i morgen

Vi glæder os til at byde velkommen til Julestuen i morgen fra kl. 10-16 – på Sønderjyllands Allé 1.
Der er flotte strikkede, hæklede, syede håndarbejder.
I tombolaen og det amerikanske lotteri er der mange fine gevinster.
Vi sælger lækre hjemmelavede klejner og småkager …
Kig indenom børneboden og karmboden.
Ove Skomager og Arne Bo spiller julemusik mv.
Det bliver helt sikkert en dejlig dag med en god stemning,siger Julestuens tovholder, Vivi Carlsen!

Vi husker og takker for …

Når vi fejrer ”Alle Helgen” ved søndagens gudstjeneste, vil vi midt i hverdagens travlhed
huske dem, der er gået forud for os og takke Gud, for alt vi fik igennem fællesskabet med dem.
Vi får lov at være til stede og står ved vores savn og følelser.
Keld Munk prædiker og Jørgen Friis sidder ved klaveret.
Velkommen søndag d. 4. nov. kl. 10.30 på Sønderjyllands Allé 1

Julestue på Sønderjyllands Allé 1

På næste lørdag (ikke i morgen) indbyder Frederikshavn Metodistkirke hele byen til årets julestue – fra 10-16.
Se alle de flotte strikkede, hæklede, syede håndarbejder, fremstillet af kreative hænder i årets løb.
Vær heldig i tombolaen og det amerikanske lotteri. Køb lækre hjemmelavede klejner og småkager …
Besøg børneboder og karmboden. Ove Skomager og Arne Bo spiller julemusik mv.
Mød kendte og nye venner over en kop kaffe/te … siger Julestuens tovholder, Vivi Carlsen!