Workout og frokost

Nu på lørdag fra kl. 9.30 tilbyder vi dig en gratis omgang workout og efterfølgende frokost i kirken.
Med alt det vand, vi er blevet velsignet med i sommertiden, har de grønne planter haft fremragende betingelser
– også de planter, vi ikke synes, pynter omkring kirken. Vi vil også male plankeværk og ”klippe hækken”.
Tanev & Co har lovet tørt vejr, så nu er chancen her.
Vi ser frem til et glad arbejdsfællesskab. Velmødt.

Min livsrejse – med og uden alkohol

Ved Mad & Fællesskab fortæller Svend Åge Jørgensen, 57 årig frederikshavner om sin livsrejse, med og uden alkohol. Svend Åge har med solid opbakning fra Anonyme Alkoholikere nu gennem 23 år uden alkohol kunnet glæde sig ved sine fritidsinteresser som f.x. dykning og fotografering.

I Mad & Fællesskab betaler vi 50 kr. for varm mad, kaffe og program.
Alle er velkommen på Sønderjyllands Allé 1.

Perleporten og barnetro m.fl.

Ove ”Skomager” & Arne Bo gæster 60+ på tirsdag 19. sept. kl 9.30.
Ove på harmonika og Bo på violin og guitar vil spille for på nogle af de meget kendte evangeliske sange
og nogle lidt nyere. De vil også fremføre nogle sange med relation til egnen.
Snakken omkring bordene er gratis, mens kaffe og rundstykke koster 20 kr.
Baptistkirkens og Metodistkirkens 60+’ere byder velkommen på Sønderjyllands Allé 1.

I tilgivelsens verden

Det er fantastisk at opleve på egen krop, det at blive mødt med tilgivelse. Det gør én ”let som fuglen”. Men er tilgivelsen helt uden konsekvenser for én selv? Det handler gudstjenesten om på søndag på Sønderjyllands Allé 1.
Bjørn Thomsen sidder ved klaveret og Keld Munk tager os med ind i tilgivelsens verden.
Kig indenfor.

Due, Fugl, Dyr, Fjeder, Fjerdragt, Vinge

Vi takker for høsten

Alle er velkommen til at medbringe frugter og grøntsager, friske eller forædlede til søndagens Høst- & Familiegudstjeneste på Sønderjyllands Allé.
Vi får med egne øjne syn for alt, det høsten gir os del i, som vi glæder os over og siger tak for.
Bandet leverer musikken til børnesange, nye og de kendte høstsalmer & -sange.
Efter gudstjenesten, som er fælles med Baptistkirken, er der frokost og et let program for alle aldre.