Præsteløn til Letland

Skal vi vælge sygeforsikringen fra for at få råd til maden? er et af dilemmaerne for nogle af præsterne i den lettiske metodistkirke.
Letland er i top 3 i statistikken over de lavestlønnede blandt EU-lande og topper samtidig listen over skatteprocenten for de lavestlønnede.
Menighederne i Letland er meget aktive i den udadrettede diakonale tjeneste, som f.x. ”SFO” for de russisktalende børn eller hjemmet for teenagemødre.
Kirkens folk er bekendte med de store udfordringer i den daglige tilværelse for ca. 1/3 del af befolkningen – og de ser det som kirkens opgave at møde behovene – så godt som de nu har mulighed for det.

Søndag d. 5. februar samler vi ind til supplement til præsteløn i Metodist-kirken i Letland.

På forhånd tak for din velvillige gave!